Forfatter Sandra Schwartz
  • Velkommen
  • Om mig
  • Foredrag mv.
    • ForfatterCV
    • Skriveværksted
    • Her underviser jeg
    • Anbefalinger
  • Udgivelser
    • Fie
    • Myrernes Rige
    • Noveller
  • Privatlivspolitik
  • Blog

Foredrag og skriveworkshops

Picture
Jeg kommer gerne ud og fortæller om mit forfatterskab og holder skriveværksteder. Og gerne i kombination!

Det er en fantastisk mulighed for at møde børnene og de unge, som jo er dem, jeg skriver for og til og også være med til forhåbentlig at skabe læselyst og skriveglæde.

OBS! Jeg skræddersyr gerne et foredrag eller skriveværksted efter behov, men læs herunder, hvad jeg fx kan tilbyde. Der kan sagtens kombineres titler på kryds og tværs efter jeres konkrete ønsker. Det kan være, hvis I arbejder med et bestemt tema som eksempelvis sorg eller ensomhed. 

Priser
Prisen for et foredrag er: 6000 kr. (45-60 min.)


Jeg giver gerne rabat ved flere foredrag og tager fx 11.000 kr. for 2 x foredrag samme dag og samme sted.

I kan også kombinere foredrag og skriveworkshop. Her er min pris også 11.000 kr.

​Skriv til mig, hvad I har af ønsker, så finder vi en god pris.

Transport og overnatning
Bemærk, at alle foredrag er plus transport og evt. overnatning.
Transport er fx kørepenge (hvis køreafstand fra min bopæl), offentlig transport, taxi eller afhentning på nærmeste station – og tilbage igen.


Læs mere
​
Vil du vide mere, så se under Skriveværksted og se Anbefalinger fra steder, jeg har holdt foredrag og undervist.

Du er også meget velkommen til at skrive til mig for høre nærmere enten via Kontakt her på siden eller på min mail: sandra_schwartz(snabel a)hotmail.com

Ønsker du støtte til litteraturarrangementer?

Så kig nærmere på www.kunst.dk. Her er flere puljer, som kan søges løbende.

ForfatterCV
For at søge skal du bruge mit forfatterCV.  Find min opdaterede værkliste her. Den er lige til at kopiere.

Aktuelle bøger til foredrag og skriveworkshops


Besøg eventyrlige Fe-Ø

Tag med til eventyrlige Fe-Ø, hvor hver skov, sø og mark har sin egen fe, der lever i pagt med stedets dyr og natur. Serien handler om øens rare feer. De er dyrenes venner og er altid klar på at hjælpe, når der er fare på færde.  Andre bøger til målgruppen inddrages også som fx Fire mod Fu, Albert-bøgerne, Vores klasse, Bussemonstret etc.

Kombiner gerne med et kreaforløb, evt. med naturmaterialer vi selv indsamler. Vi tryller klassen om til Fe-Ø, tegner Fe-Ø, laver feer og udfylder Blå Bøger. Blå Bog skabelon medfølger til print.


Anmeldelse
”Hold op de er fine, og samtidig spændende – hvilket faktisk er noget af en kunst, når der kun arbejdes med ord på max tre bogstaver. Jeg giver mine varmeste anbefalinger af den nye serie til alle begynderlæsere”
Cathrine Winther, @booksbyskolelaerelife

Målgruppe: 0. til 2. klasse
Varighed: 1-4 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000-11.000 kr.  + transport og evt. overnatning.
Kapacitet: 1-3 klasser (inkl. lærerstøtte)

​Alvildas solbøger: letlæste bøger med mange lydrette ord til nye læsere. 

​
Sol 2:  ord på op til 2 bogstaver
Sol 3: ord på op til 3 bogstaver
Sol 4: ord på op til 4 bogstaver
Find din kraft: Ild, vand, luft eller jord? 

Elsker du fantasy og magi? Så vær med til at bekæmpe den onde skurk Fu og hans fæle orker. Mu ha ha ha! Serien Fire mod Fu  handler om fire venner, der bor i en rar by, som altid bliver angrebet af den onde Fu. Heldigvis har de fire venner magiske kræfter, der kan slå Fu ud. Men Fu vender altid tilbage. Andre bøger til målgruppen inddrages også som fx Fe-Ø, Albert-bøgerne, Vores klasse, Bussemonstret etc.

Kombiner gerne med et kreaforløb, hvor vi finder ud af, hvilken magi vi hver især har og laver vores helt egne elementtryllestave.

Anmeldelse

”En skøn serie om fire børn og deres læremester, Ri, der kæmper mod den onde Fu. Bøgerne henvender sig til begynderlæseren.”
Aksel Herholdt, lektørudtalelse
​
Målgruppe: 0. til 2. klasse
Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000-11.000 kr.  + transport og evt. overnatning.
Kapacitet: 1-3 klasser (inkl. lærerstøtte)

​
Alvildas solbøger: letlæste bøger med mange lydrette ord til nye læsere. 
​
Sol 2:  ord på op til 2 bogstaver
Sol 3: ord på op til 3 bogstaver
Sol 4: ord på op til 4 bogstaver
​
Picture
Bliv Spøgelsesjæger for en dag!

Tag med på et sjovt og spooky eventyr, når Sandra inviterer ind i sit spritnye univers - serien Spøgelsesjæger - om børnene, Noa og Ellie, som må lære at samarbejde for at bekæmpe et sygt farligt spøgelse. Undervejs bliver I testet i spøgelsesviden for at se, om I er værdige til at blive spøgelsesjægere.
 
Foredraget tager afsæt i seriens første tre bøger. Fjerde og sidste bog udkommer til oktober. Andre bøger til målgruppen inddrages også som fx Monstervenner, Kopien, Et strejf af magi, Zombiehunden, Mission kys-trilogien etc. Afhængig af varighed kan børnene  få signeret deres helt eget spøgelsesjægerdiplom.

Arrangementet kan med fordel kombineres med en skriveworkshop, hvor børnene skal på Spøgelses-skrive-skattejagt med op til 5 poster med små opgaver. Svarene skal de bruge til at skrive deres helt egen spøgelseshistorie.

Sandra kommer udklædt som spøgelsesjæger og medbringer Spøgelsesskattejagt. Diplom plus skrivehæfte sendes til udprint til børnene.

Anmeldelse
"til læsere af sjove bøger og dem, der elsker spøgelseshistorier."
Mette Balle Christensen, lektørudtalelse

Målgruppe: 3. til 5. klasse
Varighed: 1-4 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning. 
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)



I dine sko

Foredraget tager afsæt i vendebogen Kaptajnen & Bolsjeprinsessen og graphic novel-serien Friends i fjerde og handler om den kaotiske tweentid. Vi taler om den hårfine balance mellem at være sjov og såre, hvordan man er en god ven, og om man egentlig kan gå i andres sko.
 
 
Kaptajnen & Bolsjeprinsessen
En "vennebog" eller en "vendebog"? I Kaptajnen & Bolsjeprinsessen fortæller de to klassekammerater, Isak og Ena, hver deres version af en fælles hverdag i skolen. Vælg selv, hvilken side af historien, du vil læse først, og vend så bogen om og læs den anden. Bogens to historier handler begge om savn og ensomhed og giver et indblik i to børns oplevelse af dynamikkerne i en klasse i forandring.
 
​Der er udarbejdet undervisningsmateriale til bogen, som bl.a. indeholder mal selv-ark af de to illustrationer, der indleder historierne, tegnet af Maria Buchmann. Fra ca. 9 år.

Klik her for undervisningsmateriale til bogen udarbejdet af forlaget

 Lektørudtalelse:
"Hjertevarm og tankevækkende "vendefortælling" til 9-12-årige børn, der gerne vil læse om venskaber, skole- og familieliv. Bogen vil også være oplagt at arbejde med på mellemtrinnet."
 
Friends i fjerde
Friends i fjerde en realistisk graphic novel serie om de fire meget forskellige børn: Kaja, Sari, Frank og Viola, der går i klasse sammen. Hver bog har sin egen hovedperson og indeholder et stærkt og genkendeligt tema, der lægger op til samtale og refleksion.

Lektørudtalelse
“Sød og tankevækkende historie om hvor svært det er at finde venner og forstå hinanden. Oplagt til snak om forskel på sjov og drilleri. Bogen har finurlige og sjove tegninger i sædvanlig stil fra Anja Gram.”– DBC Lektør

Arrangementet kan med fordel kombineres med et skriveforløb, hvor børnene skal arbejde med personkarakteristikker og skrive deres egen vendebog ud fra et givent dilemma.

Målgruppe: 2. til 5. klasse
Varighed: 1-2 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 (afhængig af antal elever) ekskl. transport - i kombi med foredrag er der rabat, så i alt 10.000 kr.
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)
Hvad ville du gøre, hvis du fik en kopi af dig selv? 

Kopien er en spændende serie, som med garanti vil fange børnene fra start til slut. For hvad ville du gøre, hvis du kunne få en kopi af dig selv? Serien kombinerer hverdagsrealisme med et spændende sci fi twist og er for alle de børn, der elsker at game, men hader lektier og pligter. Den handler om drengen Oscar og hans venner Verner og Andy, der sammen må tage kampen op mod onde robotter, der vil overtage verden.

Trilogien er udkommet i Alineas Rød Læseklub og er læsepædagogisk bearbejdet. Bogen har et lix på 14.

Lektørudtalelse:
 "Bogen er en god fortsættelse i en spændende serie fyldt med action og sjove indfald (...). En god læseoplevelse for børn, som har knækket læsekoden og er godt i gang med den selvstændige læsning. Illustrationerne supplerer fortællingen godt og tilfører samtidig megen humor og spænding."

Arrangementet kan med fordel kombineres med et skriveforløb, hvor børnene skal tegne kopier af sig selv og finde på og skrive deres helt egen historie i universet.

Målgruppe: 3. til 5. klasse
Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)

Monstervenner
Monstervenner er en letlæst serie. De sjove og spændende historier handler om monstervennerne Ulf, Vik og Vera, og de (u)hyggelige illustrationer er lavet af Kim Dalsgaard. Bøgerne egner sig til læsere i 7-10 års alderen. Der er flere bøger på vej i serien.

Lektørudtalelse:
“Tre nye bøger om tre meget forskellige “monster-venner”. Vi hører om deres mange ballade-numre, og hver bog har en ny fortæller. I løbet af handlingen får man langsom at vide, hvilke hemmeligheder, hver af de tre venner gemmer på. I Viks fortælling hører man om, hvordan vennerne først tager livet af deres stressede lærer og bagefter genopliver hende ved hjælp af stærk strøm. (…) Tre sjove, skøre og underholdende monster-historier med forrygende billeder, som understreger stemningen af fjolleri og uhygge”.

Målgruppe: 2. til 4. klasse
Varighed: 1-2 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)
Foredrag om serien Et strejf af magi 
I foredraget fortæller jeg om seriens seks bøgr, som er inspireret af min datter, Luna (f. 2006). Bøgerne bygger på hvad-nu-hvis-fantasier, som fx hvad nu, hvis ønsker gik i opfyldelse, lykkesten er magiske, eller ens horoskop siger, man ikke passer sammen med den dreng eller pige, man godt kan lide. Magien er drivkraft, men det centrale er i virkeligheden, de konflikter og situationer, som piger og drenge fra 8 til 12 år møder i deres hverdag, og som kan være svære at håndtere uden lidt hjælp. Foredraget vil være dialogisk og vi skal tale om stjernetegn, ønsker og drømme! Jeg kommer med en powerpointpræsentation, så vil gerne have adgang til smartboard el. lign.

OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 1-2 lektioners skriveværksted.


Målgruppe: 3. til 5. klasse
Varighed: 1-2 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000  + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)


OBS! Besøg af forfatter og illustrator
Lars Horneman og jeg fortæller om, hvordan vi arbejder sammen om bøgerne i Et strejf af magi serien. Jeg fortæller om, hvad der inspirerede mig til serien, og hvorfor jeg har valgt Runa, Frida og Vigga som fortællere. Lars fortæller om, hvordan han arbejder med historierne og udvælger, hvilke scener han vil illustrere, og hvordan han gør karakterer og univers levende. Foredraget vil være dialogisk, og vi vil vise konkrete eksempler fra bøgerne.

Vi kommer med en powerpointpræsentation og vil gerne have adgang til smartboard el. lign.
OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et tegne- og skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 1-2 lektioners skrive- og tegneværksted.

Målgruppe: 3. til 4. klasse
Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Min. 10.000 i alt (afhængig af antal elever, forberedelse og tidsforbrug) ekskl. transport
Kapacitet: 1-2 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)

Foredrag om mine ungdomstitler
Foredraget tager afsæt i bøgerne og vil handle om ungdomsliv, konflikter og den første kærlighed. Samtidig vil jeg også tale om de mere alvorlige sider af ungdomslivet som sorg, sygdom, spiseforstyrrelse og forældresvigt. Det er vigtigt at tale om det svære, så de unge lettere kan takle de svære ting, livet har i vente.

OBS! Ifht Forræderiske hjerter er det oplagt med et fællesforedrag med Camilla Wandahl - vi kan fortælle om, hvordan det er at skrive en bog sammen - at opbygge en fælles tone og styre et plot, når man er to, der skal blive enige. Camilla og jeg har også skrevet manuskript til lyttefortællingen  Lea og Nomis store drøm i DRs Klassenunivers, som er på  ti afsnit. Find den HER. 
​
Målgruppe: 4. til 7. klasse
Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 (afhængig af antal elever) ekskl. transport
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)
 Foredrag om Missionbøgerne
I foredraget fortæller jeg om arbejdet med de tre bøger i den populære serie om sjove og pinlige Siri, hendes skøre familie og venner og meget kaotiske kærlighedsliv. Første bog i serien er inspireret af nogle benspænd, jeg satte for mig selv som forfatter:

1) Bogen skulle være sjov - og ikke kun hovedpersonen, men hele familien
2) Bogen skulle tage afsæt i en konkret ferie, jeg skulle på med svigerfamilien til Gran Canaria
3) Plottet i bogen skulle skrives ud fra manuskriptforfatter Blake Snyders bog Save the Cat

Jeg vil også fortælle om, hvordan jeg arbejdede formmæssigt med lister og grafik i bøgerne, som giver bøgerne en ekstra  dimension både indholdsmæssigt og visuelt.

Målgruppe: 4. til 7. klasse
Varighed: 1-2 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)

OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 1-2 lektioners skriveværksted, hvor børnene og de unge kan arbejde med dagbogsformatet, metalag (grafik) og listetekster. 
Pris med rabat for kombi af foredrag og skriveværksted: 10.000 kr.
Foredrag om Klamt kys, Festen og Syng for mig
Foredraget tager afsæt i bøgerne og vil handle om de mere alvorlige og tabubelagte sider af ungdomslivet, som bøgerne tager fat i - nemlig alkoholisme, fordomme, forbudt forelskelse, mobning og  overgreb. Samtidig vil jeg tale om, hvordan det er at skrive store og tunge historier i et kort og for to af bøgernes vedkommende fuldt illustreret format. Det er vigtigt at tale om det svære, så de unge lettere kan takle de svære ting, livet har i vente. Foredraget vil være dialogisk og vi skal tale om tabuer, fordomme og sammenhæng mellem tekst og illustration! Jeg kommer med en powerpointpræsentation, så vil gerne have adgang til smartboard el. lign. OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 2 lektioners skriveværksted. 

Målgruppe: 5. til 7. klasse

Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter)
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)
Picture
Picture
Picture
Foredrag om at skrive historisk fiktion
Foredraget vil være dialogisk med afsæt i mine tre fortællinger baseret på virkelige historiske begivenheder, Gudernes vrede om Pompeji, Rejsen mod det ukendte om Columbus og Asta og Max om krigen i 1864. Vi skal tale om, hvordan det er at skrive om noget, der er sket i virkeligheden, og hvordan jeg researcher og bruger den viden, jeg får. Jeg kommer med en powerpointpræsentation, så vil gerne have adgang til smartboard el. lign. OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 2 lektioners skriveværksted med udgangspunkt i et af emnerne.


Målgruppe: 3. til 5. klasse
Varighed: 1-3 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)
Foredrag om Fie-bøgerne og Myrernes Rige
Foredraget tager afsæt i bøgerne og vil være dialogisk. Vi skal tale om Fie, der flytter fra sin bedste veninde, om at være bange for det ukendte, savn og hvad det vil sige, og hvordan man er en god ven. Vi skal også tale om Myrernes Rige, om fantasi og virkelighed, søskende og venskab og naturen lige uden for vores dør, som vi skal passe godt på. Jeg kommer med en powerpointpræsentation, så vil gerne have adgang til smartboard el. lign. OBS! Foredraget kan med fordel kombineres med et skriveværkssted med fx 1 lektions foredrag og 1 lektions skriveværksted, men først fra 2. klasse.


Målgruppe: 1. til 3. klasse
Varighed: 1-2 lektioner (á 45 minutter) pr. klasse
Pris: Fra 6.000 + transport og evt. overnatning
Kapacitet: 1-3 klasser (skal helst være muligt at gå i dialog)



Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Velkommen
  • Om mig
  • Foredrag mv.
    • ForfatterCV
    • Skriveværksted
    • Her underviser jeg
    • Anbefalinger
  • Udgivelser
    • Fie
    • Myrernes Rige
    • Noveller
  • Privatlivspolitik
  • Blog