Jeg er langt væk fra Valby. Helt i Himmerland i byen Aars på weekend.
I dag da jeg travede rundt i den lille vindblæste by, så jeg skiltet til biblioteket. Det var umuligt at modstå fristelsen! Jeg måtte ind og se, om Aars Bibliotek har Fie på flugt. Og sørme så! Der stod den jo - endda som en del af udstillingen. Fie lever derude. Kan man blive mere glad?
1 Comment
I går - torsdag den 13. september fra 16-18 - var det første gang Forfatterspirernes Skriveklub for børn og unge fra 11 til 18 år løb af stablen på Valby Bibliotek. Skrivelystne piger fra 11 til 17 år deltog. Man skulle tro, den store spændvidde i alder ville betyde noget, men det gjorde det ikke. Jeg er meget positivt overrasket over, hvor dygtige og entusiastiske pigerne er! Og jeg glæder mig rigtig meget til at udfordre, inspirere og frem for alt tilbringe nogle sjove timer sammen med pigerne hver anden torsdag frem til december. Vil du læse mere om mig og mine tanker om Forfatterspirerne i Valby, så læs mere her. Er du forfatterspire? Er du mellem 11 og 18 år og går rundt med en forfatter i maven? Eller kender du nogen, som er? Så kan du sagtens nå at være med endnu ... Næste gang er torsdag den 27. september. Det koster 250 kroner at blive medlem af Forfatterspirernes Skriveklub, og så kan man komme hver anden torsdag kl. 16-18 hos mig på Valby Bibliotek. Man kan også komme hver tirsdag kl. 16-18, på skift på de fire biblioteker: Bibliotekshuset, Kulturstationen Vanløse, Brønshøj Bibliotek, og Hovedbiblioteket med Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen. Efterårssæsonen i 2012 er fra september til december, og der er fælles juleafslutning tirsdag den 4. december på Bibliotekshuset på Amager, hvor familie og venner er mere end velkomne. Læs mere på www.forfatterspirerne.dk FOTO: Jannik Knudsen, Kulturhus Valby |
ForfatterSandra Schwartz Archives
January 2017
Categories
All
|