![]() Min nye bog "Gudernes vrede" har fået en rigtig god lektørudtalelse. Bogen handler om drengen Lucius og pigen Livia i Pompeiis sidste dage år 79, før vulkanen Vesuv går i udbrud og udrydder alt liv i byen. Det er første gang, jeg har skrevet en fortælling direkte baseret på en historisk begivenhed. Det var rigtig sjovt! Så jeg er super glad for, bogen bliver taget godt imod! Lektøren skriver i konklusionen: "Bogen er godt fortalt. Man gribes af spændingen og uhyggen." Vil du vide mere? Tryk på billedet af bogen for at se den på Forlaget Meloni. Indblik og udsyn Bogen er en del af serien ”Indblik og udsyn - Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme. Alle fortællingerne tager udgangspunkt i begivenheder, der er foregået i virkeligheden. Serien henvender sig primært til 3. til 5. klasse.
0 Comments
![]() Jeg er mægtig glad i dag! Tredje bog i min Fie-serie har fået en dejlig, dejlig lektør! Se bogen her. Det er desværre ikke tilladt at offentliggøre hele udtalelsen, kun ca. 10 procent. Men her er, hvad lektøren skriver i sin samlede konklusion: "En rigtig god og sjov bog, der er identificerbar for såvel drenge som piger i målgruppen - en bog hvor samspillet mellem illustrationer og tekst går op i en højere enhed." Det er ret så ;o))))))))) Jeg tror, det er champagnetid i aften! Hvad er en lektørudtalelse? For jer der ikke lige ved det, så bliver lektørudtalelser skrevet af bibliotekarer for bibliotekarer, så biblioteksverdenen på en saglig måde kan holde sig ajour med nye bogudgivelser. Udtalelsen skal styrke det enkelte bibliotek i at tage stilling til, om det skal anskaffe sig et materiale, uden at materialet eller andre vurderinger er ved hånden. ![]() Så kom lektørudtalelsen fra DBC endelig! Den er mægtig fin, så jeg er glad. Også selv om resuméet af bogen ikke helt gengiver handlingen korrekt, men det er en mindre ting. Hovedsagen er, Fie får et godt afsæt til at begive sig ud i verden. Og det gør hun ;o) Lektøren fremhæver blandt andet, bogens relevans som læsetræning og anbefaler den til læringscentre og børnebiblioteker. Her er et udpluk af, hvad lektøren fra DBC skriver: ”Alle følelser omkring fraflytning og venskaber er i spil.” ”Sprogligt gentages mange ord og sætninger som bevidst træning .” ”Anja Grams sprudlende illustrationer understøtter meget fint handlingen.” Nu er der ikke meget andet at gøre end at give slip på Fie og følge hendes vej ud i verden ;o) Det er ved at være længe siden, jeg sidst har opdateret bloggen. Tiden er fløjet af sted, og der er sket meget. Lige nu er jeg totalt i venteland på en række områder.
Tak for stemmerne! Jeg vandt Novelleforlagets konkurrence om en e-bogslæser ;o) Yeah, totalt skønt! Mest af alt fordi rigtig mange tog sig tid til at læse og give min novelle "Farvel kød" nogle ord og tanker med på vejen. Det må da være det mest ultimative for enhver forfatter, at ens ord bliver læst og vækker genklang i andre mennesker! Kunne du tænke dig at læse novellen? Så find den på Novelleforlaget her. Jeg håber selvfølgelig, at det er en af dem, som har stemt på mig, som vinder (har vundet?) lodtrækningen og ligeledes får en e-bogslæser ;o) Nu glæder jeg mig, til e-bogslæseren kommer med posten. Bliver spændende at se, hvad sådan en fætter kan ;o) Lektørudtalelse Første bind "Fie på flugt" i min pigeserie til 7-9 årige blev udgivet på Forlaget Meloni medio april. Lige nu holder jeg vejret og krydser fingre for, bogen får en lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter. Det er en udtalelse skrevet af bibliotekarer for bibliotekarer, så biblioteksverdenen på en saglig måde kan holde sig ajour med nye bogudgivelser. Udtalelsen skal styrke det enkelte bibliotek i at tage stilling til, om det skal anskaffe sig et materiale, uden at materialet eller andre vurderinger er ved hånden. Så lektørudtalelsen er meget vigtig for bøgers færd ud i verden! Og Fie skal dælme ud verden ... skal hun ;o) Alternativt gys Derudover venter jeg også på en tilbagemelding på en gysernovelle, jeg har skrevet til et forlag. Det er en bestilt novelle, vil ikke røbe hvilket forlag, for ved ikke, hvor meget der egentlig er ude om projektet endnu. Men jeg har altså skrevet den her novelle, og det er nok meget lidt et gys i klassisk forstand, så jeg er spændt på, om forlaget godtager den eller jeg får den tilbage i nakken. Selv om det ikke er min stærke side, må jeg altså finde mig til rette her i venteland ... :O) Men alt kommer til den, der venter - er det ikke sådan, man siger? ;o) |
ForfatterSandra Schwartz Archives
January 2017
Categories
All
|