… Lørdag (21/9-13) holdt jeg mit første oplæsningsarrangement sammen med forfatter Camilla Wandahl. Camilla læste op af sin nyligt udkomne ungdomsroman ”Ask, konge, taber” og jeg læste op af min tweenroman ”Skyggeliv”, som udkommer i Carlsens sommerfugleserie til februar. Camilla og jeg kender hinanden i forvejen fra foreningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere), og vi har begge læst hinandens bøger. Vi satte os sammen inden og valgte tre ord, sygdom, forelskelse og usikkerhed, som alle tematisk gennemsyrer begge vores bøger. Det var Novelleforlaget, der stod bag arrangementet, fordi vi begge har udgivet noveller der. Det foregik på Valby Bibliotek, hvor jeg kommer rigtig tit og også kører Forfatterspirernes Skriveklub. Min Kontaktperson der, Pernille, lavede et flot set-up med boblesaft, druer og chips. Jeg var ret nervøs inden. Har kun prøvet at læse op en gang, og der var det, som om min hals snørede sig sammen og nægtede at lade ord passere. Så min tale blev underligt afsnubbet, og jeg kom til at tale alt for hurtigt for at få det overstået. Så det er rigtig dejligt, at jeg faktisk slet ikke nåede at blive nervøs. Det skyldtes nok især, at jeg bare blev så glad, da mine skønne forfatterspirer, Marie, Astrid og Olivia dukkede op ;o) Og arrangementet var fint besøgt! Det er jo nok enhver forfatters skræk, at der ikke dukker nogle op. Men det gjorde der heldigvis ... og rigtig fedt, at min forfatterkollega A. Silvestri også lagde vejen forbi på sin løbetur ;o) Så tak til Novelleforlaget for et fedt arrangement! Tak til Valby Bibliotek for et fedt set-up og de skønne blomster, Camilla og jeg fik! Tak til Marie, Astrid og Olivia for opbakningen. Og tusind tak til Camilla Wandahl for super sparring og energi – det gjorde bare arrangementet så meget hyggeligere!
0 Comments
Er du ung og lider du af kronisk skrivekløe? Så tjek Forfatterspirernes Skriveklub ud! Efterårssæsonen starter nu! Alle skriveglade unge på 11 og 18 år er velkomne. Vi mødes tirsdag og hver anden torsdag fra kl. 16-18 til masser af skrivesjov og hygge. Hver anden torsdag underviser jeg på Valby Bibliotek – første gang er nu på torsdag den 5. september. Så du kan nå det endnu ;o) Tirsdag er der møder på skift på Kulturstationen (Vanløse) og Bibliotekshuset (Amager) med Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes. Første gang er i dag den 3. september på Bibliotekshuset. En sæson koster 250 kr. og så kan du selv bestemme, om du vil følge alle møderne eller kun dem på dit eget lokale bibliotek. Interesseret? Køb billet her. Forfatterspirernes Skriveklub har kørt siden foråret 2011. Du kan læse mere om klubben her. |
ForfatterSandra Schwartz Archives
January 2017
Categories
All
|