Forfatter Sandra Schwartz
  • Velkommen
  • Om mig
  • Foredrag mv.
    • ForfatterCV
    • Skriveværksted
    • Her underviser jeg
    • Anbefalinger
  • Udgivelser
    • Fie
    • Myrernes Rige
    • Noveller
  • Privatlivspolitik
  • Blog

Forfatterstatus anno 2016 – del 3

16/1/2017

1 Comment

 
Picture
Så er jeg nået til del 3 af min forfatterstatus for 2016 – nemlig den der handler om kommende udgivelser og projekter. Som det ser ud nu, føler jeg mig super privilegeret. Jeg har nemlig otte bøger på vej.
 
Bøger på vej på Forlaget Carlsen
 
Et strejf af magi – piger 8-11 år
Bog 5 i min serie Et strejf af magi for har jeg skrevet her i efteråret. Bogen har Frida som hovedperson og kommer til at hedde Sjæledyret, og hvis alt går som planlagt, udkommer den til marts eller april. Lige nu er fabelagtige Lars Horneman ved at illustrere. Bog 6 – som formentlig bliver bind i serien – er planlagt til efteråret, men den har jeg ikke skrevet endnu, så den tæller ikke med.
 
Venner i 1.A - begynderlæsning
Denne nyhed har jeg glædet mig til at fortælle! Jeg har fået antaget de to første bøger i en ny klasseserie, som formentlig kommer til at hedde Venner i 1.A. Hver bog bliver fortalt af en elev fra klassen og vil handle om alle de situationer, børn oplever til hverdag, når de stadig er nye i skolelivet. Bøgerne er inspireret af min dreng, Vitus, som går i nulte – og MEGET tit havner i sjove, uheldige og udfordrende situationer. Jeg håber, at de to første bøger bliver et hit, for jeg har et uudtømmeligt lager af historier, som jeg gerne vil dele med jer J
 
Bussemonstret - begynderlæsning
Jeg har også lige før jul fået antaget begynderlæsningsbogen Bussemonstret. Det er en sjov historie om Noa og hans bussemandsspisende lillebror Anton i samme kategori som Er det en lort? som udkom på Alinea i august 2016. Så kender du en dreng på 6-7 år, der piller lidt for meget næse, så er den et oplagt bud på godnat- eller selvlæsning!
 
 
Bøger på vej på Alinea

I foråret 2016 udkom min første bog på Alinea – ungdomsbogen Syng for mig. I efteråret udkom tre mere. Jeg er enormt glad for samarbejdet – for jeg synes, det er super vigtigt at lave gode bøger til unge læseudfordrede.
 
Tao tager hævn – Blå læseklub (begynderlæsning)
I år – jeg ved ikke helt hvornår – udkommer bogen Tao tager hævn til begynderlæsere. Den handler om Tao, der er på lejrskole og ikke har det helt nemt med Ali og Ben, som han skal sove i telt med. De har det med at mobbe. Meeen heldigvis er der jo et ordsprog, der siger, at den der ler sidst, ler bedst.
 
Skatertøsen – Rød læseklub
Bogen handler om skaterpigen Nila, som de andre piger i skolen holder udenfor, og drengene ikke lægger mærke til. Men heldigvis lader hun sig ikke slå ud. For hvem siger, det kun er drenge, der kan være badass skatere J
 

​Bøger på vej på Høst og søn

 
Sort Lucia – ungdomsroman Zoom
Jeg er så heldig at Høst og søn har antaget min ungdomsroman Sort Lucia. Det er en roman, jeg har brugt lang tid på. A fun fact er, at den startede som et fantasiprojekt. Men det fungerede ikke, så jeg besluttede at splitte manus ad og pille det fantastiske ud, så det i stedet blev til en realistisk ungdomsroman. Og jeg er faktisk ret stolt af resultatet. Jeg vil ikke sige så meget om bogen nu – den kommer jeg nemlig til at ævle meget mere om snart, da romanen udkommer den 1. marts. Jeg vil kun sige, at den handler om Lucia, der bærer på en stor sorg, og en totalt latterlig ønskeliste.
 
Bedste fucking venner
2016 blev også min debut ud i makkerskrivning, og resultatet udkommer til august. Min dygtige og inspirerende forfatterkollega og veninde Camilla Wandahl og jeg har nemlig fået antaget vores fælles ungdomsroman Bedste fucking venner (arbejdstitel). Det har faktisk været forjættende nemt at skrive en bog sammen med en fælles hovedperson. Første udkast blev skrevet på tre uger, hvor vi skrev mellem 600-1000 ad gangen hver, derefter brugte vi sammenlagt godt to måneder på redigering. Det er super fedt at skrive sammen – også mere besværligt i nogle situationer – men det opvejes af det skønne ved ikke at være alene om processen. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil prøve det. Selv om jeg godt ved, det formentlig ikke nødvendigvis vil forløbe lige så let som i dette tilfælde.
 
Endnu engang blev det til et indlæg af de længere – men jeg håber, I har fulgt med til den bitre ende. Til slut vil jeg sige, at 2016 var et udfordrende, men fedt år på forfatterfronten – og jeg tror, at 2017 bliver mindst lige så spændende.
 
Godt nytår til jer alle <3
 
 
 

1 Comment
Ariana link
23/12/2020 06:12:19 am

Lovely blog you hhave here

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Sandra Schwartz
    Bosat i Valby
    E-mail: sandra_schwartz@hotmail.com

    Archives

    January 2017
    September 2016
    June 2016
    May 2016
    February 2016
    January 2016
    June 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    September 2014
    August 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    November 2013
    September 2013
    June 2013
    April 2013
    March 2013
    January 2013
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012

    Categories

    All
    Birkerød
    E Bogslæser
    E-bogslæser
    Fantasticon
    Fie Og Løven Leo
    Fie På Flugt
    Forfatterspirernes Skriveklub
    Forlaget Carlsen
    Forlaget Meloni
    HåBefulde Unge Forfattere
    Indblik Og Udsyn
    Karneval
    Kortfilmkonkurrence
    Kort&Godt
    Lektørudtalelse
    Myrernes Rige
    Novelleforlaget
    Novellekonkurrence
    Skriveworkshop
    Valby Bibliotek

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Velkommen
  • Om mig
  • Foredrag mv.
    • ForfatterCV
    • Skriveværksted
    • Her underviser jeg
    • Anbefalinger
  • Udgivelser
    • Fie
    • Myrernes Rige
    • Noveller
  • Privatlivspolitik
  • Blog