Jeg er glad! Og lettet! For nu er der endelig kommet lektør på Mig Maja.
Bogen udkom 24. april, så udtalelsen har ladet vente lidt på sig ... Og selvom jeg godt ved, det er fjollet, lektørkorpset har rygende travlt, og der kan gå alt fra tre uger til to måneder, før udtalelserne kommer, så har jeg haft sommerfugle på størrelse med bøgerne i serien flagrende rundt i maven over det. For lektørudtalelser på børne- og ungdomsbøger betyder meget for, hvordan bøgerne sælger. Særligt børne- og ungdomsbøger som ikke altid bliver anmeldt andre steder. Udtalelsen har nemlig til formål at styrke det enkelte bibliotek, når det skal tage stilling til, om det skal anskaffe et materiale. Anbefales til alle biblioteker Heldigvis kan jeg nu ånde lettet op! Lektør Henriette Olesen vurderer, at Mig Maja rigtig godt, relevant og vedkommende tager fat i problemer, piger kan have, med temaer som veninder, kærlighed og ikke mindst bulimi. Hun slutter af med at skrive: "Denne bog anbefales til alle biblioteker. Sproget er godt, og emnet beskrevet, så det passer til målgruppen. Supergod bog." Så nu håber jeg bare, at bibliotekerne følger anbefalingen og køber godt ind af bogen, så pigerne derude kan møde Maja ;o)
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterSandra Schwartz Archives
January 2017
Categories
All
|