Jubiie! Så kom der lektør på Ønskejagten. Bind 2 i min serie "Et strejf af magi" i Carlsens stribede serie.
Og den er heldigvis rigtig god! Lektør Jeanette skriver i sin vurdering: "En god serie, som tager fat på nogle af de svære dilemmaer, tanker og følelser, man tumler med i overgangen fra barndom til ungdom. Illustrationerne og skriftstørrelsen er med til at gøre teksten overskuelig og let at læse." Hun slutter af med at anbefale Ønskejagten købt på samme niveau som Lykkestenen - der nu er udsolgt ;o) Jeg krydser fingre og tæer for, at Ønskejagten bliver lige så godt modtaget! Nysgerrig på Ønskejagten? Nu hvor lektørudtalelsen er landet, vil salget til landets biblioteker snart gå i gang. Så inden længe kan du forhåbentlig finde Ønskejagten på dit lokale bibliotek. Kan du ikke vente, eller har du bare lyst til at eje bogen selv, kan du købe dem via Carlsen her. Du kan læse bagsideteksten på Ønskejagten her: Vigga griner. “Du skal lægge øjenvippen øverst på dit bryst, og så må du ønske.” Jeg ruller med øjnene. “Helt ærligt!” “Sådan er det,” siger Vigga. “Der er regler for alle ønsker.” Frida tror ikke på ønskemagi. Da hun taber en øjenvippe, får Vigga og Runa hende til at ønske. Hun synes, det er fjollet. Det er, som om Vigga har forhekset Runa med sit magihalløj. Men så går ønsket i opfyldelse … Rigtig god sommerlæsning!
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterSandra Schwartz Archives
January 2017
Categories
All
|